På latin hedder korsbenet sacrum (sakral), og det er deraf, navnet kommer: kranio-sakral terapi. Kraniet og sacrum arbejder sammen via rygsøjlen og rygmarven og den hjernevæske, der løber rundt om, og i kraniosakral terapi arbejder jeg dybdegående og grundigt med denne struktur og alt, hvad der hører til.

Kraniosakral terapi blev udviklet af læge og osteopat William Sutherland i første halvdel af 1900-tallet og videreudviklet af læge John Upledger i 1970’erne.

Terapiformen har vist sig at være effektiv til behandling af en bred vifte af fysiologiske problemer forbundet med smerte og tab af biomekanisk, systemisk og følelsesmæssig funktion og velvære.

Et af de overordnede mål med kraniosakral terapi er at skabe de bedste betingelser for nervesystemet til at fungere, som det skal. Hjernen og rygmarven, der udgør centralnervesystemet, har en helt essentiel indflydelse på kroppens evne til at fungere optimalt. Og det centrale nervesystem er stærkt påvirket af det kraniosakrale system.
Det kraniosakrale system består af tre forskellige elementer:

• Knoglerne i kraniet, ansigtet, rygsøjlen og korsbenet (sacrum),
• De store hjernehinder (membraner), som adskiller de enkelte hjernedele og omgiver rygmarven,
• Cerebrospinalvæsken, som er en væske, der bliver produceret i hjernen og bevæger sig omkring hjernen og ned langs rygmarven og beskytter og nærer hjernen og rygmarven.

Cerebrospinalvæsken har mange vigtige funktioner. Den beskytter hjernen ved slag, rystelser og lignende og sørger også for at transportere næringsstoffer til hjernen og rygmarven og at fjerne affaldsstoffer herfra. Hvis der er ubalancer i det kraniosakrale system, kan det påvirke den transport og dermed også centralnervesystemet.

Ved hjælp af kraniosakral terapi kan man frigøre eventuelle spændinger i leddene mellem knoglerne, løsne indeklemte nerver, afspænde de stærke membraner, som holder hjernen på plads, og også korrigere knoglernes bevægelse i forhold til hinanden. Alt dette forbedrer cerebrospinalvæskens og blodets cirkulation og optimerer hjernefunktionen, og koncentrationen og hukommelsen øges.

Derudover arbejdes der med muskler, bindevæv og organer. Behandlingen har indflydelse på nerve-, hormon- og immunsystemet og har dermed en effekt på hele kroppen.

Hos en voksen består kraniet af 8 knogler, ansigtet af 14, rygsøjlen af 24 led og korsbenet 5 hvirvler. Alle de her knogler sidder ikke fast som EN stor knogle – de er selvstændige knogler, som tilsammen danner kraniet, og det gør de ved hjælp af suturer, som er led, der forbinder de enkelte knogler med hinanden.

Suturerne og knoglerne bevæger sig – helt subtilt og roligt – og hver enkelt knogle har sit eget bevægelsesmønster, og samtidig indgår de i en fælles rytme, kaldet den kraniosakrale rytme eller puls, og det er den rytme, der kan fornemmes, når cerebrospinalvæsken bliver pumpet rundt omkring hjernen og rygmarven.

Suturerne udvider sig, når Cerebrospinalvæsken kommer op gennem hjernehinden, og de trækker sig sammen, når væsken forsvinder igen.

Denne pulserende bevægelse af væske får knoglerne i kraniet og korsbenet og hinderne imellem knoglerne til at lave de her ganske små bevægelser – ligesom et åndedræt laver bevægelser i kroppen - og den kan mærkes over hele kroppen – f.eks. bliver hovedet først bredere og bredere, siden smallere og smallere, så igen bredere… Og det samme gælder for hofterne, for benene, armene, fødderne, hele kroppen. Og den her cyklus optræder 3-20 gange pr. minut, og når man mærker den, føles den som bølger, som kan være små og lette eller store og brusende.

Den kraniosakrale rytme skal helst være rytmisk og symmetrisk, for at hjernen og nervesystemet fungerer optimalt. Rytmen er meget variabel, og dens frekvens, styrke og symmetri kan give vigtige informationer om kroppens tilstand nu og her. Den kan på denne måde give behandleren indikationer om, hvad der skal arbejdes med i behandlingen.

Slag, stød og skader, chok, stress, influenza og mange andre påvirkninger, som kroppen udsættes for, kan give spændinger og blokere bevægelserne i det kraniosakrale system og dermed påvirke den kraniosakrale rytme. Behandleren arbejder derfor på at fjerne spændinger og blokeringer, så den kraniosakrale rytme kan vende tilbage til sin balance

Når spændingerne løsnes, giver det et løft i energien, fordi nervesystemet vender tilbage til sin balance, blodet får bedre mulighed for at strømme til området, og nerveimpulserne begynder at virke normalt igen. Det er ikke længere nødvendigt for kroppen at bruge energi på at holde fast i spændingerne eller kæmpe mod smerterne.

Kraniosakral terapi kan bl.a. have effekt på:

• Hovedpine
• Migræne
• Nakke- og skuldersmerter
• Ryg- og lændesmerter
• Hold i nakken
• Piskesmæld
• Kæbespændinger
• Bidfunktion/tandstilling
• Stresssymptomer
• Brystsmerter
• Fordøjelsesproblemer
• Svimmelhed
• Tinnitus
• Øreproblematikker
• Bihuleproblemer
• Manglende energi/overskud
• Søvnproblemer
• Følelse af anspændthed
• Tandproblematikker
• Indlæringsproblemer
• Indelukkethed
• Udbrændthed